Oplev den danske sommer, med et overdådigt Fisk & Skaldyrsophold
Smag, nyd, og skab uforglemmelige minder ved søbredden!

Oplev den danske sommer, med et overdådigt Fisk & Skaldyrsophold – Smag, nyd, og skab uforglemmelige minder ved søbredden!

Velkommen til Hotel Ny Hattenæs

FORKÆL DIG SELV I SMUKKE ROLIGE OMGIVELSER

 

I over 125 år har Ny Hattenæs været et charmerende samlingssted midt i Silkeborgs fantastiske natur. Den historiske ejendom er igen et indbydende overnatnings- og spisested med 14 smukt renoverede dobbeltværelser og den charmerende Restaurant Ny Hattenæs.

“Tag en pause fra hverdagens travlhed og træd ind i skovens ro, hvor luksus møder naturens enkle skønhed.”

– Hotel Ny Hattenæs

MORS DAG  

Vi på hotel Ny Hattenæs vil gerne invitere dig og din kære til at uforglemmelig Mors dag middag. Lad os forkæle jer med vores udsøgte 3-retters menu, der er tilberedt med omhu og kærlighed af vores dygtige kokke.   

Vinsmagning med Simpsons Wine Estate

Vi er henrykte over at invitere dig til en eksklusiv sommer vin smagning på Hotel Ny Hattenæs, hvor vi præsenterer en fortryllende kollektion af mousserende, hvid- og rødvin fra Simpsons Wine Estate, beliggende i det maleriske Kent, England.

Pinsebrunch

Kom og fejr Pinsen på Hotel Ny Hattenæs på en helt ny måde! Vi inviterer jer til en overdådig Pinsebrunch, hvor vi hylder fællesskabet og skaber uforglemmelige minder. 

Du finder Hotel Ny Hattenæs i ly af skoven og med en fortryllende udsigt til Brassø.

Siden 1896 har Ny Hattenæs været et levende samlingspunkt for glade gæster – og hvad enten du kommer forbi ad vandvejen, eller kommer kørende gennem skoven, fornemmer du straks historiens vingesus. Præcis som det bør være. Vi ønsker, at Ny Hattenæs skal være et folkested, hvor der er højt til loftet og alle er velkomne. Et sted, hvor du kan tage en forfriskende pause på cykelturen eller stoppe ind på sejlturen. Det er stedet for dig, der trænger til lidt godt at spise, inden du tager turen videre gennem skoven. Eller dig, der bare gerne vil nyde en lille pause fra hverdagen.

Hotel Ny Hattenæs har en fantastisk beliggenhed midt i Søhøjlandets smukke natur, og det opfordrer til aktiviteter. Du kan sejle i kajak, kano og paddleboard på søerne, cykle på de mange mountainbikespor i skoven, tage de gode vandrestøvler på og udforske stierne, eller springe i vandet fra bådebroen nedenfor hotellet.

Du kan også tage en skøn gåtur igennem skoven og langs vandkanten af Gudenåen ind til centrum af Silkeborg. Det er en fin tur på 3 km, og så befinder du dig midt i Silkeborgs kulturliv med museer, butikker og caféer.

I sommerperioden vil det være muligt at stå på Hjejleselskabets både på bådebroen lige neden for hotellet. Mulighederne er mange, og vi står altid klar med gode råd.

HOTEL

Vores 14 dobbeltværelser har gennemgået en grundig renoveringsproces med respekt for de originale detaljer. Alle værelserne har eget badeværelse og en helt unik udsigt over enten søen eller skoven.

RESTAURANT

På Restaurant Ny Hattenæs byder vi alle velkomne. Vi har øje for de små detaljer og den historie, der gør stedet så særligt. Vi byder på a la carte, lette frokostretter eller blot en kop kaffe med udsigt til søen. Er vejret til det, åbner vi op for servering på vores store sydvendte terrasse, hvorfra du kan nyde omgivelserne og livet på vandet.

FEST

Kontakt os for at høre mere om mulighederne for at afholde selskaber i vores idylliske omgivelser. I forbindelse med Restaurant Ny Hattenæs finder du Blichersalen og Julianestuen, der har plads til op mod 80 personer.

MØDER

Leder du efter et roligt og inspirerende sted at afholde dit møde, så kom og besøg os på Hotel Ny Hattenæs. Vores Blichersal har alt i AV-udstyr, og vores køkken står klar til at forkæle jer i pauserne, så der er energi til dagens program. Naturen finder I lige uden for døren, hvis I har brug for et afbræk fra de store tanker.

TILMELD DIG HOTEL NY HATTENÆS NYHEDSBREV

(Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet ved at klikke på afmeldingslinket nederst i vores e-mails.)

Læs mere om vores persondatapolitikker