Historien om Hotel Ny Hattenæs er noget særligt, og hvis murene kunne tale, ville de nok fortælle nogle helt utrolige historier om de mennesker, der har gæstet stedet de sidste 125 år. De ville fortælle om de mange, uforglemmelige fester, der fortsatte til den lyse morgen. Om musikken og maden, skoven og søen.
Følgende fortællinger er bygget på artiklen ”Etablissementet Ny Hattenæs”, der indgår i bogen ”Det handler om Silkeborg”. Her gengivet med tilladelse af forfatter Lis Thavlov, Silkeborg Arkiv

Hotel Ny Hattenæs
HOTEL NYHATTENÆS HAR EN UNIK HISTORIE. FYlDT MED UFORGLEMMELIGE FESTER, MUSIK, MAD OG NATURSKØNNE OMGIVELSER GENNEM DE SIDSTE 125 ÅR.
Følgende fortællinger er bygget på artiklen ”Etablissementet Ny Hattenæs”, der indgår i bogen ”Det handler om Silkeborg”. Her gengivet med tilladelse af forfatter Lis Thavlov, Silkeborg Arkiv

1896 – 1938
DE FØRSTE GÆSTER ANKOMMER

Fotos: Silkeborg arkiv
De første forventningsfulde gæster ankommer til Ny Hattenæs i maj 1896. Vi ved desværre ikke ret meget om de første år udover, at stedet åbnede som sommerpensionat med nye værelser og fuld forplejning. Ifølge lokalarkiverne var det først fire år senere, i 1900, at etablissementet blev udvidet til hotel og restaurant. Det skete, da den initiativrige Matinius Didrik Fuglsang overtager stedet og igangsatte en omfattende renovering, der på mange måder kommer til at danne rammen om det Ny Hattenæs, vi kender i dag.

Naturen omkring Ny Hattenæs har altid spillet en stor rolle, og mange gæster er gennem tiden kommet sejlende til Ny Hattenæs. Også Hjejlen har i en periode lagt til ved anløbsbroen.
I årene efter Matinius Didrik Fuglsang skifter Hotel Ny Hattenæs ejere nogle gange. Alle har dog haft en fælles ambition om at skabe et enestående samlingssted, hvor minder kan skabes. I 1914 køber den erfarne restauratør og hotelejer M.P. Madsen Ny Hattenæs. Han blev ved roret for stedet i mere end tyve år indtil sin død i 1938.


Fotos: Silkeborg arkiv
1896 – 1938
DE FØRSTE GÆSTERANKOMMER
De første forventningsfulde gæster ankommer til Ny Hattenæs i maj 1896. Vi ved desværre ikke ret meget om de første år udover, at stedet åbnede som sommerpensionat med nye værelser og fuld forplejning. Ifølge lokalarkiverne var det først fire år senere, i 1900, at etablissementet blev udvidet til hotel og restaurant. Det skete, da den initiativrige Matinius Didrik Fuglsang overtager stedet og igangsatte en omfattende renovering, der på mange måder kommer til at danne rammen om det Ny Hattenæs, vi kender i dag.

Fotos: Silkeborg arkiv
Naturen omkring Ny Hattenæs har altid spillet en stor rolle, og mange gæster er gennem tiden kommet sejlende til Ny Hattenæs. Også Hjejlen har i en periode lagt til ved anløbsbroen.
I årene efter Matinius Didrik Fuglsang skifter Hotel Ny Hattenæs ejere nogle gange. Alle har dog haft en fælles ambition om at skabe et enestående samlingssted, hvor minder kan skabes. I 1914 køber den erfarne restauratør og hotelejer M.P. Madsen Ny Hattenæs. Han blev ved roret for stedet i mere end tyve år indtil sin død i 1938.

1944


STIKKERLIKVIDERINGEN
En sommeraften i august, mens orkestret spiller i festsalen på Hotel Ny Hattenæs, lyder pludselig et skud, og teglværksformand Gunnar Siim falder forover. Skudt i ryggen. Skuddet blev affyret af politibetjent og modstandsmand Einar Sørensen også kendt som ”Leif”. Hvorfor likvideringen fandt sted, står stadig den dag i dag hen i det uvisse.
DEN LEGENDARISKE BLICHERSAL
De fleste Silkeborgensere, der gennem tiden har besøgt Ny Hattenæs, husker den store frise, der pryder endevæggen i hotellets festsal. Frisen er malet af Emil Poulsen, daværende leder af Aarhus Teaters malerskole, og skildrer det første Himmelbjergmøde i 1839. På maleriet ses Blicher på talerstolen foran en menneskemængde og med storslået natur i baggrund. Det store vægmaleri bevares i forbindelse med renoveringen i 2021/2022.

1944
STIKKERLIKVIDERINGEN OG DEN LEGENDRISKE BLICHERSAL
STIKKERLIKVIDERINGEN
En sommeraften i august, mens orkestret spiller i festsalen på Hotel Ny Hattenæs, lyder pludselig et skud, og teglværksformand Gunnar Siim falder forover. Skudt i ryggen. Skuddet blev affyret af politibetjent og modstandsmand Einar Sørensen også kendt som ”Leif”. Hvorfor likvideringen fandt sted, står stadig den dag i dag hen i det uvisse.

Fotos: Silkeborg arkiv
DEN LEGENDARISKE BLICHERSAL
De fleste Silkeborgensere, der gennem tiden har besøgt Ny Hattenæs, husker den store frise, der pryder endevæggen i hotellets festsal. Frisen er malet af Emil Poulsen, daværende leder af Aarhus Teaters malerskole, og skildrer det første Himmelbjergmøde i 1839. På maleriet ses Blicher på talerstolen foran en menneskemængde og med storslået natur i baggrund. Det store vægmaleri bevares i forbindelse med renoveringen i 2021/2022.

Fotos: Silkeborg arkiv


Fotos: Silkeborg arkiv
1953 – 1977
EN SKÆBNESVANGER TID FOR HOTELLET
I efterkrigsårene bliver der endnu engang lagt ambitiøse planer for det historiske Ny Hattenæs. Ligesom sine forgængere ønskede den daværende ejer, Holger Jensen, at skabe noget helt særligt. I 1953 ansøgte han derfor om et lån gennem Marshallplanen, et amerikansk hjælpeprogram, der skulle sikre økonomisk hjælp til genopbygningen af de europæiske lande efter krigen. Planen var ambitiøs og omfattende. De gamle bygninger skulle rives ned og erstattes af et moderne hotel. Projektet kom dog aldrig videre end til tegnebordet, og vi kan derfor stadig i dag glædes over de gamle bygninger – og deres unikke historie.
I 1956 havner hotellet igen på tvangsauktion. Hotellet bliver solgt til Karoline Klovborg, der igennem 21 år havde været kogerske på Ny Hattenæs. Med sin datter og svigersøn formår hun igen at gøre hotellet til et populært fest- og udflugtssted. Det er særligt lørdagsballerne og den store pinsefest, der trækker mange gæster til.

Fotos: Silkeborg arkiv

1953 – 1977
EN SKÆBNESVANGER TID FOR HOTELLET


I efterkrigsårene bliver der endnu engang lagt ambitiøse planer for det historiske Ny Hattenæs. Ligesom sine forgængere ønskede den daværende ejer, Holger Jensen, at skabe noget helt særligt. I 1953 ansøgte han derfor om et lån gennem Marshallplanen, et amerikansk hjælpeprogram, der skulle sikre økonomisk hjælp til genopbygningen af de europæiske lande efter krigen. Planen var ambitiøs og omfattende. De gamle bygninger skulle rives ned og erstattes af et moderne hotel. Projektet kom dog aldrig videre end til tegnebordet, og vi kan derfor stadig i dag glædes over de gamle bygninger – og deres unikke historie.
I 1956 havner hotellet igen på tvangsauktion. Hotellet bliver solgt til Karoline Klovborg, der igennem 21 år havde været kogerske på Ny Hattenæs. Med sin datter og svigersøn formår hun igen at gøre hotellet til et populært fest- og udflugtssted. Det er særligt lørdagsballerne og den store pinsefest, der trækker mange gæster til.


Fotos: Silkeborg arkiv
1978 – 2020
HOTELLET BLOMSTRER IGEN SOM SAMLINGSSTED
Naturen omkring Ny Hattenæs er noget helt særligt og mange har igennem årenes løb nydt godt af området. I 1978 køber Silkeborg Kommune Ny Hattenæs og de tilhørende arealer omkring hotellet. Formålet er at sikre de rekreative områder til glæde for kommunens borgere og turister.
I 2009 vælger Silkeborg Kommune at udskille hovedejendommen og et større grundareal. Kommunen ønsker at beholde det største areal for at sikre, at der fortsat ville være fri adgang til det smukke, rekreative område ned mod søen og fredskove. Efter en totalrenovering rykker de nye ejere ind, og Ny Hattenæs skal nu drives som kursuscenter.

Fotos: Silkeborg arkiv

1978 – 2020
HOTELLET BLOMSTRER IGEN SOM SAMLINGSSTED

Naturen omkring Ny Hattenæs er noget helt særligt og mange har igennem årenes løb nydt godt af området. I 1978 køber Silkeborg Kommune Ny Hattenæs og de tilhørende arealer omkring hotellet. Formålet er at sikre de rekreative områder til glæde for kommunens borgere og turister.

I 2009 vælger Silkeborg Kommune at udskille hovedejendommen og et større grundareal. Kommunen ønsker at beholde det største areal for at sikre, at der fortsat ville være fri adgang til det smukke, rekreative område ned mod søen og fredskove. Efter en totalrenovering rykker de nye ejere ind, og Ny Hattenæs skal nu drives som kursuscenter.

2020 –
HOTELLET BLIVER IGEN HOTEL OG RESTAURANT
I 2020 får Ny Hattenæs nye ejere. Bag købet står søskendetrioen Gitte Juhl Capel, Rikke Juhl Jensen og Klaus Juhl Pedersen, der driver den familieejede, multibrand-virksomhed, Society of Lifestyle. Ny Hattenæs skal igen være et attraktivt overnatnings- og spisested, hvor mennesker kan mødes, og minder skabes.



2020 –
HOTELLET BLIVER IGEN HOTEL OG RESTAURANT
I 2020 får Ny Hattenæs nye ejere. Bag købet står søskendetrioen Gitte Juhl Capel, Rikke Juhl Jensen og Klaus Juhl Pedersen, der driver den familieejede, multibrand-virksomhed, Society of Lifestyle. Ny Hattenæs skal igen være et attraktivt overnatnings- og spisested, hvor mennesker kan mødes, og minder skabes.

